Frederikkes Fokus
  • Home
  • Press
  • About
    • Contact
  • Det gule hus
  • Home
  • Press
  • About
    • Contact
  • Det gule hus
Picture

Litteraturens magi, vol 8 - JESPER CHRISTIANSEN

10/26/2017

0 Comments

 
Jesper Christiansen kendte jeg faktisk ikke i mange, mange år. Jeg kendte hverken til hans malerier eller til hans eksistens. Et stort faux pas har jeg siden forstået, men ingen ved alt. Egentlig havde jeg set og var fascineret af hans sorte rum i Kronprins Frederiks studererkammer, da Amalienborg åbnede dørene, så vi - den gemene pøbel - fik lov til at kigge ind på kunstnernes værker, der er malet direkte på væggene. Men jeg havde ikke hæftet mig ved navnet. 
Måden jeg lærte ham at kende på, var fordi der hang et billede som var en invitation til en udstilling, på væggen i det hus, hvor min mand og hans to døtre boede, da jeg mødte familien. Jeg elskede det billede. Man kan ikke altid sætte sin finger HELT præcist på, hvorfor man elsker noget, men Jesper Christiansens billeder rummer så stor en detaljerigdom og så klare farver, at billedet uværgerligt tiltrak sig al min opmærksomhed. Faktisk mindede billedet mig på en udefinerbar måde om at maleri af Erik Larsen, som min farmor engang forærede mig og som har fulgt mig overalt i mit liv. 
Jeg kiggede på den lille invitation fra Jesper Christiansen i 5 år hver dag, som det hang der over dørkarmen. Da vi flyttede lå det længe i en flyttekasse, men nu har jeg annekteret den og føler, den er min - et minde fra en udstilling, jeg aldrig så.  Jeg har kun mødt Jesper Christiansen en enkelt gang i mit liv, men jeg følger ham på Facebook og mærker en jalousi blusse, hver gang jeg ser et af hans malerier blive til og sendt ud i verden til skoler, kulturinstitutioner og på udstillinger. Hver gang føler jeg mig som Gollum med ringen eller som Soames fra Forsythe sagaen, der ikke bare vil eje den smukke Irene om hun så elsker ham eller ej, men også eje smukke malerier, mure hende og dem inde for selv at sidde ærgerrigt og beundre det. "Mit, mit, mit" ... 

Her er billedet jeg elsker: 
Picture
Også Jesper har svaret på, hvad han holder af at læse: 

Hvor meget læser du om året?
Jeg læser hele tiden, da mine billedkunstneriske værker de seneste 6-8 år har taget udgangspunkt i skønlitterære værker. Dertil kommer faglitteratur om især maleri. Umuligt at sige hvor mange bøger jeg læser på et år, - mange af dem læser jeg ikke færdigt.

Hvornår begyndte du at læse?
 Jeg begyndte først at læse da jeg var 22 ( lavede en tegning den dag i 1977 hvor jeg første gang havde læst en hel roman ( Rytteren af HC Branner)). Jeg var lidt ordblind,
og bestemt ikke glad for at læse ( til gengæld spillede jeg musik og tegnede). Jeg var kun inspireret af musik.

Nævn tre bøger fra 3 forskellige tidspunkter i dit liv der har gjort særligt indtryk og hvorfor lige præcis de bøger. Hvad var det de gjorde ved dig hver i sær.......
Jeg gik på studenterkursus i 1978 hvor vi læste "Løgneren" af Martin A Hansen. Det var første gang det gik op for mig, at der står mere i en bog "end det der står". På eget initiativ
læste jeg samme år novellen "Irene Holm" af Herman Bang, hvor det jeg for første gang erfarede at en bog kunne være sjov. Den tredje bog er "Anna Karenina" af Tolstoj, den bedste bog der nogensinde er skrevet.

Hvilken helt/heltinde fra fiktionens verden står for dig som den største, den mest uforglemmelige og hvorfor? 
Godot. Samuel Becketts hovedperson man venter på ( og som aldrig dukker op)i små to timer i teateret i  VENTER PÅ GODOT, er det ypperste sammenfald af fravær og nærvær på samme tid. Forsøgte i mange år ( ved at male hvide tomme stole på hvide baggrunde) at opnår den sammekompleksitet i mine malerier

Hvad ligger der på dit natbord lige nu?
Elias Cannettis Erindringer Bind 3, Goethes: Italiensk Rejse, Vergil Georgica+ en Jesper Svenbros bog om hvordan man læste for 2000 år siden. Jeg læser i dem alle sammen næsten dagligt.

Hvad har du læst for dine børn? 
Peder Pedal og alt af Flemming Quist Møller (ikke mindst Snuden)

Hvor tit går du på FB, når du læser?
Hele tiden

Sidst men ikke mindst, hvorfor læser du overhovedet... hvad giver det dig? 
Jeg læser dels for at skabe kaos i mine billeder, og dels fordi læsning ind imellem giver mig fornemmelsen af, at jeg forstår mere af verden end jeg først troede. Jeg læser sjældent en bog fra side 1 og frem.
0 Comments



Leave a Reply.

    Categories

    All
    Bevar Det Gule Hus
    Litteraturens Magi

    Archives

    December 2018
    November 2018
    August 2018
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017

Proudly powered by Weebly