Marianne har jeg aldrig mødt real life, så vidt jeg ved. Alligevel kender jeg hende. Føler jeg i det mindste. Jeg ville løbe over, hvis jeg så så meget som en flig af hendes lyse hår og åbne, smilende ansigt på gaden. Måske kender jeg ikke hendes dybeste hemmelighed, og ved heller ikke hvordan hendes latter lyder, selvom hun ligner en, der kan skraldgrine. Googler man hende, kommer der et væld af grinende billeder frem. Hun er generøs og uhøjtidelig på SoMe og indtil videre er det der, vi mødes. Meeeeeget negativt kan siges om det medie, men det giver os en flig af menneskers væsen, en form for tilgængelighed og en tillid. Og så deler hun  ansigtstræk med Grace Kelly. 
 
Hun er en af de seje kvinder, der sidder på toppen i den blå, blå verden, bestemmer hvor skibet skal sejle hen og er lige i disse dage blevet plastret ud over diverse aviser. Både nomineret til årets leder og nævnt som en af de 100 kvinder, der sidder på toppen og styrer vort lille Dannevang. En stor kanon - stor kanon, men ikke en med panderynken og stresset mine, tynget af det store ansvar - nej, hun ligner faktisk en kvinde, der morer sig. Af dem kan der ikke komme nok. 
Hun er en af den slags mennesker, der danner forbillede for alle unge kvinder og også andre halv og hel gamle m/k'ere, der tror at toppen er umulig, selvom vi befinder os i 2017. 
Og så læser Marianne, kæft hun kan læse. I perioder æder hun ligefrem bøgerne og en kvinde med en så altfortærende en appetit, er altid interessant at være i nærheden af. Det hedder passion og livsappetit, nysgerrighed og indsigt.
Så ja, selvom medierne altid elsker at tegne billeder af erhvervsledere som nogle med et konstant behov for en ekstremsport for at kunne klare presset (har nu kun set Marianne poste lidt rødkindede småting fra det lokale fitness center), og altid spørger de kvindelige ledere hvordan de liiiiiiiiiiiiiiiige får familie og børn til at gå op, og i kunstens verden altid skildres som de kolde og grumme - menneskeligt uformående der slet ikke kan lodde livets dybde, så er Marianne  en kvinde med en kæmpe kærlighed til litteraturen, for den får hende til at drømme og længes.  

​Hvor ofte læser du (og hvor mange bøger på et år?)
Jeg læser meget ujævnt. I ferierne kan jeg sagtens læse meget .... ratio en bog per dag, mens jeg i andre perioder måske slet ikke læser i 2-3 måneder førend jeg så smider mig på sofaen med to bøger og ikke løfter blikket førend de er fortæret. Jeg læser hurtigt - næsten aggressivt .... sluger siderne og ordene .... særligt når jeg ikke har læst i en længere periode. 

Hvordan begyndte du at læse - hvem inspirerede dig?
Jeg læste fra 1. klasse... alle Astrid Lindgren bøgerne blev læste i starten af 2. klasse. Jeg husker det, fordi min klasselærer synes det var meget flot (og må erkende at mine børn der nu går i 2. klasse ikke kan læse lige så godt som jeg gjorde .... flovt). Jeg husker ikke en egenligt inspirationskilde - men hos min mors moster, som jeg var meget hos som barn, og som på alle planer har betydet meget for mig, hørte vi altid lydbånd. Klassikerne som De tre Musketter og også fortællinger fra det gamle testamente - fortalt for børn 

Nævn tre bøger fra 3 forskellige tidspunkter i dit liv der har gjort særligt indtryk og hvorfor lige præcis de bøger. Hvad var det de gjorde ved dig hver i sær.......
A. Pigesind (Tove Ditlevsen).... Som teenager var jeg draget af den melankolske stemning i digtsamlingen Pigesind. Min mor havde samlingen -
Og jeg har den stadig stående på min bog reol. En fin rosa bog - og særligt ‘Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø’ har jeg altid været draget af ... allerede som 14 årig, selvom den giver langt mere menig nu som 43 årig, men allerede som teenager, identificerede jeg mig åbenbart med den mere modne kvindes tanker 

B. Tanker fra en Kannibal (Fernando Savater).. Jeg fik den af en fyr, som jeg så en enkelt gang, da jeg var ca 22 år - og den fik kolossal betydning for min tilgang til livet - om frihed og ansvarlighed .... Det var næsten en lille bibel for mig op igennem 20’erne 

C. Det er virkeligt svært at kun måtte vælge tre bøger .... jeg har altid været draget af heltinderne - men læser kun meget sjældent biografier. Jeg foretrækker altid fiktionen over faglitteratur og biografier. Tænke tænke .... Yahya Hassans digtsamling gjorde et stort indtryk, Tom Kristensens klassiker Hærværk har også været en vild læseoplevelse, mens Sheryl Sandbergs bog om kvinder og karriere Lean In gjorde hende til mit professionelle forbillede.... kvinderne i min familie har altid læst Sigrid Undsets Kristian Lavransdatter trilogien og Dinas bog, så det har jeg også. Fay Weldon lærte mig om feminisme - mens Anais Nin om lidenskaben .... alt det man kan opleve gennem bøger. 

Hvilken helt/heltinde fra fiktionens verden står for dig som den største, den mest uforglemmelige og hvorfor?
Pippi! Helt klart Pippi... hun er verdens stærkeste pige - hun er kærlig ved de svage og udfordrere autoriteterne - hun er klog. Vi har meget til fælles Pippi og jeg. Hun har lært mig at tro jeg kan det hele, og at man skal være sød (særligt når man er stærk), og det er vigtig lærdom! Pippi for President.

Hvad ligger der på dit natbord lige nu?
Jeg har pt læsepause .... er gået i gang med tre forskellige bøger - og ingen af dem fænger. Til gengæld lytter jeg meget til musik lige nu og særligt den svenske musiker Tove Lo har fået fat i mig med den på engang blide og hårde elektroniske musik. Jeg er også glad for artiklerne på POV og glæder mig til efterårsferien amok læsning.

Hvad har du læst for dine børn? 
Jeg læste meget for dem da de var små - mens det nu er dem, der læser for mig. De læser fx Villads fra Valby bøgerne højt for mig. Brødrene Løvehjerte er den bedste bog jeg har læst for dem .... nøj hvor er den go og sørgelig .... Vi græd alle tre. Astrid Lindgren står mit børnebogshjerte nært

Hvor tit går du på FB, når du læser?
Jeg er SoMe narkoman (Twittter, Instagram, LinkedIn og Facebook), men aldrig når jeg læser 

Sidst men ikke mindst, hvorfor læser du overhovedet... hvad giver det dig? 
 Jeg læser for at slappe af (en slags meditation). Jeg læser også for at lære og opleve
Jeg læser for at drømme og længes 
Jeg læser for at gennemleve store følelser 

Jeg glemmer ALDRIG, da René startede hos advokatfirmaet Lett. Dengang lå firmaet i Borgergade 111, en gammel pigeskole med en smuk svalegang, knirkende gulve, tykt murværk, mørkt træ og ægte spøgelser. Jeg arbejdede på kontoret som eftermiddags-telefon-pige og kan stadig sige: "Det'r advokatfirmaet Lett" med det rette, venlige tonefald.
Jeg elskede det sted. Dels fordi det var et usædvanligt smukt sted at arbejde. Men jeg elskede det mest af alt, fordi de advokater der var der dengang (og mange er der endnu) havde så møg meget humor og en flabet omgangstone, at jeg rullede rundt af grin på et dagligt basis. 
Stedet var mørkt, astadigt og ja, advokatagtigt indrettet.
Men så ankom René. HOLD DA OP. Jeg tror ikke, jeg var den eneste der tabte underkæben. De øvrige advokaters kontorer var indrettet diskret i mørke, douce farver - gerne med møbler fra Rud Rasmussen, Kaare Klint og den slags.
Men ikke hos René, de mørke møblementer røg ud af vinduet med en nonchalant håndbevægelse og i stedet blev kontorets indretning lyst funderet, frapperende møbler og med en fuldstændig forbløffende kunstsamling på væggene. Jeg gik derind en dag, han ikke var tilstede. Jeg arbejde der ikke længere og var på det tidspunkt en anelse genert for at  tale med en mand med så selvbevidst en smag. For det var virkelig en mand med store armbevægelser, et livsstykke, en livsglæde og et passioneret menneske, der var ankommet. Men mere end det. En mand der i den grad var mere og meget andet end bare advokat.
Og det er jo det ikke ? Vi er jo alle andet end andet og mere end vores metier, de færreste tør dog vise det så eksplicit og passioneret som René. 
Derfor står René som en kæmpe inspiration for mig. Han tør! På mange områder af sit liv. F.eks. forsøger jeg nu, hvor jeg ikke længere er så genert at lirke en invitation ud af ham til hans hjemlige gemakker, da min onkel har fortalt, at han har et pornotoilet, hvor kunsteren Kim Bjørnholt har afbilledet alt tænkeligt og utænkeligt i en humoritisk streg, herunder på tværs af køn og arter....
Fyr den af i livet, gør det med eftertryk og vis hvem du er. For mange er for lidt, de færreste for meget. 
Nedenfor kan I læse om René's yndlingslitteratur.