Om DET GULE HUS i Bredgade !
Når kloge hoveder diskuterer byers livskvalitet og moderne byggeris indbyggede og måske afvisende umenneskelige skala, efterlyser de på et tidspunkt altid det skæve, det anderledes, det overraskende og charmerende og publikum nikker beroliget. MEN der kan ikke indføres noget overraskende, småt, charmerende, skævt og sammenflikket tilfældigt i f. Eks. Ørestaden, i Syd- eller Nordhavn. Dertil bygger vi alt for hurtigt og effektivt og hvem skulle finansiere den lille ” fejl” midt i de store regnearks-byggerier? I gården omkring Kunstindustrimuseet ligger det lille gule hus og har gjort det længe. Det tilhører museet men har fået lov at forfalde til en sådan ruinagtig stand, at nedrivningen kan sniges nemmere igennem. Det er et ældgammelt trick! MEN DET LILLE HUS KOMMER ALDRIG IGEN! Den detalje i den skala med den historie , den udstråling, de druer, de roser og det pæretræ kommer ikke igen. Og så kan vi i tusinder seminarer og konferencer og høringer fortsat efterlyse den menneskelige detalje, vi netop selv har taget livet af. Udenfor mine vinduer er BLOX ved at tage livet af et af Københavns fornemste og mest charmerende miljøer langs Frederiksholms Kanal. Jeg vil mene det står til øjeblikkelig nedrivning og vil kæmpe for det. Men lad os vente med den endelige dom til det er færdigt, tændt for og beboet. Men skån det lille hus! Museets samlinger bygger på respekt for og kærlighed til det bedste af det menneskeskabte. Både det pragtfulde og det ydmyge. Det lille hus kunne blive perlen i netop den del af samlingen, der værner om hverdagen, dens objekter, dens uformning, dens historie. Op på bremsen! Per Arnoldi 30 September 2017
1 Comment
|
Proudly powered by Weebly